Alle Tiders Kvinder
Alle Tiders Kvinder-konferencen er en halvårlig tilbagevendende begivenhed og Danmarks mest efterspurgte konference for kvinder i dansk erhvervsliv både i Århus og København.
Konferencen fungerer som inspirationsdag og henvender sig til alle erhvervskvinder.
Det er dagen, hvor du får faglig og personlig udvikling, og hvor humoren samtidig er i højsædet.
Et glimt ind bag ’Alle Tiders Kvinder’
’Alle tiders Kvinder’ kommer til verden…
Den første ’Alle Tiders Kvinder’ konference så dagens lys i foråret 1998. Den var resultatet af en succesrig kvindekonference hos vores norske moderselskab – Confex Norge. I Norge havde de med deres kvindekonference samlet en stor sal af forventningsfulde kvinder, som de havde givet en dag udover det sædvanlige.
I Danmark ønskede vi at give de danske erhvervskvinder samme mulighed. Så da beslutningen var truffet om at sætte ’Alle tiders Kvinder’ på programmet, gik alle sejl ind for at sammensætte Danmarks bedste konference for kvinder i erhvervslivet.
Fra idé til indhold, der rykker
Hvad skal vi så i Danmark kunne tilbyde vores erhvervskvinder for, at de vil prioritere at tage en dag ud af kalenderen og væk fra kontoret? Det var med denne tanke for øje, at vi gik i gang med at sammensætte konferenceprogrammet.
Det færdige konferenceprogram bød på viden om:
- Hvordan vi formår at udnytte vores fulde potentiale på jobbet – uden at miste os selv på hjemmefronten
- Indblik i, hvordan vi opnår større gennemslagskraft i vores kommunikation og får vores budskab klart igennem
- Inspiration til at finde frem til vores indre drivkraft, og bruge den til at nå nye højder fagligt og personligt
- Samt hvorledes vi kan bruge humoren til at skabe større glæde i arbejdsdagen.
Samlet set en værktøjskasse fyldt med livsglæde, fornyet inspiration og effektive værktøjer til en travl hverdag.
Vi gjorde det!
At vores første ’Alle Tiders Kvinder’ program viste sig at blive så godt modtaget hos vores deltagere, at vi måtte have Cirkusbygningen til at danne rammen om arrangementet, kom nok lidt bag på os.
Det var derfor med stor glæde, at vi kunne samle alle Confex kræfter til en drink efter konferencens gennemførelse og tale om, hvor fantastisk det var at se vores deltagere nærmest gå med hænderne over hovedet fra konferencen og med den mentale værktøjskasse fuldt fyldt op!
Fuld fart frem
Herefter er det gået slag i slag – og i dag kan vi så bryste os af at være Danmarks største konference for kvinder i erhvervslivet.
Fra kun at afholde vores konference i København – afholder vi nu både i København og Århus hvert halve år.
Konceptet har naturligvis udviklet sig undervejs, men generelt er vi tro mod det overordnede mål, som handler om at give vores deltagere så meget inspiration og motivation til arbejdsdagen som muligt. Hertil samler vi tidens mest markante stemmer.
Og vi har haft de fleste med… Fra statsministeren til cirkusdirektøren til tidens mest populære sangerinde. Hver især deler de med vid og bid ud af deres erfaringer og refleksioner om aktuelle temaer. Fælles for alle indlæg er: substans, horisont og humor.
Og netop humoren vil altid være en af konferencens vigtigste ingredienser – for på ’Alle tiders Kvinder’ kan faglig og personlig udvikling sagtens forenes med smittende humor.
Sammen er vi bedst
Vores erfaring viser, at vores deltagere foretrækker at hive en dag ud af kalenderen sammen med deres kolleger for derved kollektivt at høste en masse inspiration, motivation og arbejdsglæde. Vi har rigtig mange loyale kunder, som vi sætter meget stor pris på.
Det er en fornøjelse at overvære deltagernes begejstring gang på gang, når vi skyder konferencen i gang og byder velkommen til den ene fabelagtige foredragsholder efter den anden.
Fra sidelinjen ser vi vores deltagere grine, så tårerne triller, græde af begejstring eller synge i kor! Det er dagen, hvor vi selv henter en stor del af vores energi til resten af arbejdsåret.
Så hermed tak til alle vores loyale og trofaste deltagere på ’Alle Tiders Kvinder’ og velkommen til alle jer kommende deltagere, som vi glæder os til at byde inden for til en ’Alle tiders dag’.
Se billeder fra Alle Tiders Kvinders historie
Tilmeld dig allerede i dag!
Alle Tiders Kvinder
Glæd dig til Alle Tiders Kvinder med humoristiske og hjertevarme budskaber fra en række af tidens mest markante stemmer, når vi åbner dørene for Danmarks mest efterspurgte konference for kvinder i dansk erhvervsliv.
Alle Tiders Kvinder
Glæd dig til Alle Tiders Kvinder med humoristiske og hjertevarme budskaber fra en række af tidens mest markante stemmer, når vi åbner dørene for Danmarks mest efterspurgte konference for kvinder i dansk erhvervsliv.
For at komme tilbage til kursusbeskrivelsen, skal du blot lukke dette vindue.