Dato for næste afholdelse er endnu ikke fastlagt.
Du er velkommen til at kontakte os på tlf.:
70 20 65 40 eller via e-mail:
info@confex.dk for at høre nærmere.
Andre relevante kurser
Se hele jura oversigten
Kurset Barsels- og feriereglerne sætter blandt andet fokus på de forskellige regler der gælder omkring barsel. Du vil blive fortrolig med de forskellige muligheder for barselsorlov og du får et godt overblik over ferieloven.
Har du brug for en praktisk gennemgang af de nye regler om barsel? Ved du, hvordan du får mest muligt udbytte af den private barselsfond? Er du helt fortrolig med ferielovgivningen? – eller trænger du til en grundig opdatering?
I så fald er dette kursus skræddersyet til dig. Du får en dybdegående gennemgang af de gældende regler og svar på mange af de spørgsmål, du stilles over for i hverdagen.
Kurset er tilrettelagt for dig som er løn- og regnskabsmedarbejder både i den private- som offentlige sektor.
Formiddagen giver dig en bedre forståelse af de forskellige regler, der gælder omkring barsel. Om eftermiddagen lærer du om feriereglerne som flere gange er søgt forenklet, men der er fortsat tale om tekniske regler, som ikke altid er helt nemme at overskue.
Sidder du derfor med ansvaret for ferieregnskabet, er dette kursus et godt bud på, hvordan du får den nødvendige forståelse for de gældende regler
Du bliver fortrolig med de mange muligheder for forskellig barselsorlov og betaling under barsel – også når medarbejderen er på deltid. Du får et godt overblik over ferieloven og redskaber til at tackle de feriespørgsmål, som normalt volder problemer.
1 dag med fokus på praktiske og teoretiske eksempler fra din hverdag. Der er mulighed for erfaringsudveksling mellem deltagerne og underviserne. Du bliver godt rustet til at håndtere de mange forskelligartede spørgsmål om barsel og feriereglerne.
Mads Krarup, partner og advokat og Thomas Christian Thune, advokat I Advokatfirmaet Bech-Bruun. Begge med speciale i arbejds- og ansættelsesret. Underviserne har stor undervisningserfaring med afholdelse af en lang række kurser inden for ansættelsesretten m.m.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på kurset. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Vicki Bech Hansen på telefon 33 27 95 29 eller via e-mail vbh@confex.dk