Dato for næste afholdelse er endnu ikke fastlagt.

Du er velkommen til at kontakte os på tlf.:
70 20 65 40 eller via e-mail:
info@confex.dk for at høre nærmere.

|

Kurser og konferencer inden for Jura og lovgivning:

Personalejura i praksis

2 faglige, case-baserede og praksisorienterede dage, der giver dig den personalejuridiske viden, du behøver, og som gør dig i stand til at styre uden om forkert håndterede sager og dyre godtgørelser.

Få den nødvendige opdatering i praktisk personalejura

Som personalejuridisk ansvarlig er ’ind til benet’-kendskab vigtig viden ved ansættelser, kontrakter og saglige opsigelser. Lige så vigtigt er det at være på omgangshøjde med de mange valgmuligheder for en fleksibel barselsorlov samt de ændrede regler i lov om sygedagpenge; herunder de nye krav til arbejdsgiver ift. medarbejderes rettigheder og pligter ved sygefravær.

Undgå fejl og faldgruber – styrk din personalejuridiske viden!

På kurset ’Personalejura i praksis’ får du sikkerhed for, at dit kendskab til ansættelser og opsigelser svarer til aktuel praksis, og du får indarbejdet lovændringerne i sygedagpengereglerne og konsekvenserne for barselsreglerne i din virksomhed. Du bliver opdateret, så du kan manøvrere uden om faldgruberne og undgår snubletråde samt almindelige fejl, som ny lovgivning ofte i starten kan medføre. Ved at deltage på to faglige, case-baserede og praksisorienterede dage får du den personalejuridiske viden, du behøver og samtidig bliver du i stand til at styre uden om forkert håndterede sager og dyre godtgørelser.

Målgruppe – nyeste praksis og lovgivning for dig med personalejuridisk ansvar

Kurset er udformet til dig, der arbejder med personalejuraens praktiske problemstillinger. Du kan fx være HR- og personaleansvarlig, chef, leder, mellem- og afdelingsleder eller på anden måde have personaleansvar. Du bliver undervist af førende advokater fra advokatfirmaet Bech-Bruun, og du får et fyldestgørende materiale med hjem, som du efterfølgende kan bruge som opslagsværk. Materialet indeholder bl.a. relevante love, seneste ændringer og praktisk håndtering.

På kurset bliver du bl.a. undervist i:

  • Lov om sygedagpenge – hvor skal du have særligt fokus efter lovændringerne?
  • Ansættelse, opsigelse, sygdom og barsel – hvad er praksis?
  • Ansættelseskontraktens lovkrav samt sunde, juridiske retningslinjer
  • De seneste afgørelser og case-gennemgange fra aktuel retspraksis

Dag 1: Ansættelsesret

  • Ansættelsesprocessen – fra rekruttering til kontrakt
  • Rekruttering og ansættelse – hvad skal du især have fokus på?
  • Opsigelse af medarbejdere – vær på sikker juridisk grund
  • Ansættelsens ophør – sådan opsiger du i praksis!

Dag 2: Sygedagpenge og barsel

  • Sygedagpengeloven – hvor skal du have særligt fokus med lovændringen i 2010?
  • De almindelige regler ved sygemeldte medarbejdere
  • De nye regler om sygesamtaler, mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner
  • Barselsreglerne – herunder de mange valgmuligheder for fleksibel barselsorlov

Undervisningsform

Undervisningen er tilrettelagt, så du sikres det bedste udbytte af dagene. Forvent aktiv deltagelse med mulighed for at stille opklarende spørgsmål, vende konkrete problemstillinger fra dagligdagen og udveksle erfaringer med medkursister. Kurset veksler mellem gennemgang af programpunkterne, aktuelle problemstillinger fra din hverdag og de seneste afgørelser inden for personalejuraen. Kursusmaterialet er udformet, så du efterfølgende kan se, hvordan du skal forholde dig til aktuelle problemstillinger.

Underviserbeskrivelse

Jette Ronøe: Jette Ronøe er advokat og partner i SR Legal. Jette Har i en lang årrække været partner i et af de store advokatkontorers ansættelsesretsafdeling. Jettes spidskompetencer er ud over generel ansættelsesret, særligt incitamentsordninger, samt internationale retsforhold. Hun har mange års erfaring som advokat og har et indgående kendskab til retspraksis og et meget stort antal sager og problemstillinger inden for personalejura.

Michael Møller Nielsen – Bech-Bruun: Michael Møller Nielsen er advokat i Bech-Bruun og har specialiseret sig inden for ansættelsesretten. Michael rådgiver virksomheder og offentlige myndigheder inden for arbejds- og ansættelsesretlige spørgsmål og underviser tillige på CBS i arbejds- og ansættelsesretlige emner.

Med baggrund i en bred undervisningserfaring formår både Jette og Michael at formidle et ofte vanskeligt stof på en let forståelig måde, der direkte relaterer sig til den praktiske hverdag på arbejdspladsen.

Kontakt Confex

Vi glæder os til at byde dig velkommen på kurset 'Personalejura i praksis'. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Andreas Godfrey på tlf. 3327 9538 eller email ag@confex.dk.

Læs mere om vores kurser og uddannelser inden for Jura og lovgivning her

Læs mere om vores samlede udbud af kurser, konferencer og uddannelser her

Design by IXD | Development by Netmaking | Powered by eZ Publish