Vores kursus i 'Assertion' giver dig metoder til at øge din personlige gennemslagskraft. Du lærer at stå ved dig selv og håndtere dine følelser og din kommunikation konstruktivt. Du bliver bedre til at træffe beslutninger og styrker din evne til at modtage kritik og komplimenter.
Har du svært ved at sige fra og påtager du dig ofte nye opgaver selvom du i forvejen har alt for travlt? Kommer du igennem med dine budskaber på en god måde eller giver du op på halvvejen, hvis du møder modstand? Har du nemmere ved at drage omsorg for andre end overfor dig selv?
Hvis du kan genkende ovenstående adfærdsmønster, er dette 2-dages kursus i og om assertion det helt rette for dig.
Dit personlige udbytte af kurset 'Assertion' vil være en større lyst til at stå frem, håndtere konflikter samt en skærpelse af din evne til at lytte. Du vil opleve, at når du sætter dig selv i fokus, får du rigtig mange af dine værdifulde sider frem.
Du får også masser af muligheder for at udveksle erfaringer med andre, som også ønsker at udvikle sig og lære af dig. Jo mere du tør åbne dig og bruge dig selv, des større vil dit udbytte af dette kursus være. Jo mere du giver, des mere får du. Det kræver mod og vilje at forandre sig - det er dog nødvendigt for at opnå personlig udvikling.
'Assertion' betyder det at have eller udtrykke en selvsikker personlighed med fornøden styrke til at sætte sig igennem. Assertion er en metode til at øge den personlige gennemslagskraft gennem øvelser i at afklare egne ønsker og behov.
I assertion træner du direkte, ærlig og ligeværdig kommunikation. Når du træner assertion øver du dig i at blive tydelig, både hvad angår din kommunikation, dit kropssprog og din adfærd.
Træning i assertion lærer dig at blive klar over dine egne følelser, motiver og handlemuligheder. Assertionstræning mindsker ikke alene behovet for at blive bekræftet i at det, du gør, er godt nok. Det gør dig også bedre til at træffe beslutninger og styrker din evne til at modtage kritik og komplimenter. Det sætter dig i stand til at håndtere vrede på en konstruktiv måde og giver dig en forståelse for din egen og andres sårbarhed i svære situationer.
Formålet med at lære assertion er at blive bedre til at samarbejde og løse konflikter.
Vores kursus i assertion består af en blanding af korte teoretiske oplæg og øvelser. Det er et praktisk kursus, hvor du selv er i fokus og afprøver teknikkerne på egen krop.
Lars Klingert har gennem mange år har været journalist, studievært og medieretoriker ved Danmarks Radio. Han er i dansk erhvervsliv en højt respekteret underviser og coach inden for formidling, kommunikation og tale- og præsentationsteknik.
Som underviser er Lars kendt for sin engagerende stil, der sikrer den enkelte deltager stort udbytte.
Birger Norup underviser i kommunikationens mange facetter. Det gør han både som foredragsholder og gennem individuel træning af ledere, sportsfolk og mennesker, der har brug for at opgradere deres evne til at træde i karakter og få deres budskab klart igennem.
Birger er anerkendt for sin humoristiske og ligefremme tilgang, der gør det let at få redskaberne integreret i sin egen dagligdag. Han har stor viden om vores fysiske fremtoning og hvordan kroppen og hjernen fungere i samspil.
'Assertion' er for alle, der gerne vil fremstå med mere personlig gennemslagskraft og tydelighed. 'Assertion' henvender sig med andre ord til alle, der ønsker at blive bedre til at kommunikere.
Et rigtig godt kursus, som sætter gang i en masse personlig udvikling.
Susanne Overgaard Petersen, VitaLys I/S
Godt kursus, der giver én inspiration til at kommunikere anderledes i hverdagen. Man får mod på og input til en mere assertiv kommunikation i det daglige.
Mette Schlaikjær Kløve, TDC
Vi glæder os til at byde dig velkommen på 'Assertion'. Har du spørgsmål eller kommentarer til vores kursus, er du meget velkommen til at kontakte Confex Danmark A/S på telefon 70 20 65 40 eller via e-mail info@confex.dk.
STAY Apartment Hotel ligger i en ombygget industribygning fra midten af 1900-tallet og har minimalistisk skandinavisk design.
STAY Hotel ligger i Københavns havneområde. Der er gratis indendørs parkering på stedet.
Birger Norup er en utrolig inspirerende, dygtig og engageret underviser, der med garanti giver dig en masse værktøjer, du kan bruge direkte i din hverdag. Han har som konsulent...
Læs mere om Birger Norup