Kommunikation - sådan trænger du igennem med kant og karisma er konferencen, hvor Danmarks bedste kommunikationseksperter slår kræfterne sammen og giver dig værktøjerne til at få styr på din kommunikation.
Danmarks bedste kommunikationseksperter slår kræfterne sammen!
På denne intensive konference ser vi nærmere på kommunikationens svære kunst og giver dig metoderne til at kommunikere med kant og karisma. Du får med andre ord opskriften på, hvordan du leverer en toppræstation på alle niveauer og i alle situationer.
Vi ser også nærmere på, hvad det er, der sker, når du får ordet, men slet ikke får sagt det, du havde planlagt? Du kender måske fornemmelsen: Hænderne bliver klamme, kinderne blusser, stemmen dirrer og alle de gode pointer og argumenter forsvinder ned i et sort hul og dukker først op igen, når du bagefter tænker over alt det, du ville ønske, du havde fået sagt.
Den gode nyhed er, at god kommunikation kan læres. Så vil du styrke din kommunikation og tages seriøst, når du siger noget, så sug til dig på denne hæsblæsende konference med kommunikationen som omdrejningspunkt.
Danmarks to dygtigste kommunikationseksperter, Karen-Marie Lillelund og Lars Klingert slår for første gang kræfterne sammen og giver dig en unik mulighed for at få opgraderet dine kommunikative færdigheder og få større udstråling og gennemslagskraft.
Lars Klingert er journalist og konsulent i kommunikation. Han har i mange år arbejdet som journalist, studievært og medieretoriker ved Danmarks Radio. Kåret til Årets underviser inden for Ledelse, kommunikation og HR 2009.
Karen-Marie Lillelund er kommunikationskonsulent og forfatter. Som foredragsholder er hun især kendt for at få kursisterne til at more sig så godt at tårerne triller, samtidigt med at de får brugbar viden med hjem om hvordan vi kommunikerer med hinanden.
Kurset henvender sig til dig, der ønsker at få styrket dine kommunikative færdigheder.
Konferencen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem undervisernes faglige oplæg spækket med virkelighedsnære eksempler og praktiske øvelser, hvor du får lejlighed til at afprøve de nye metoder i praksis.
Vi inviterer dig til at tage arbejdshandskerne på, smøge ærmerne op og lade din kommunikation gennemgå det store serviceeftersyn.
Samtidig opfordrer vi dig til at byde humoren inden for og garanterer dig samtidig øget trivsel og større overskud. Én ting er sikkert – det bliver ikke kedeligt!
Vi glæder os til at byde dig velkommen på konferencen Kommunikation – sådan trænger du igennem med kant og karisma. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Nanna Saaby Jensen på telefon 33 27 95 22 eller via e-mail nsj@confex.dk
Kommunikationskonsulent og bakkesangerinde
Karen Marie Lillelund, kommunikationskonsulent og bakkesangerinde
Læs mere om Karen-Marie Lillelund
Lars Klingert er journalist og konsulent i kommunikation. Han har i mange år arbejdet som journalist, studievært og medieretoriker ved Danmarks Radio. I 1999 startede Lars sin e...
Læs mere om Lars Klingert