Dato for næste afholdelse er endnu ikke fastlagt.
Du er velkommen til at kontakte os på tlf.:
70 20 65 40 eller via e-mail:
info@confex.dk for at høre nærmere.
På dette kursus får du muligheden for, at tilegne dig de fagligt relevante redskaber, der gør, at du kan yde en kompetent og kvalificeret indsats i bestyrelsen og give en konstruktiv sparring til direktionen og den øvrige ledelse.
At sidde i en bestyrelse er et betroet hverv, der fordrer et højt kompetenceniveau hos medlemmerne. At være et godt bestyrelsesmedlem forudsætter, at du har viden på en række områder af både juridisk, økonomisk og regnskabsmæssig karakter, formår at træffe de rigtige beslutninger i samspil med andre og samtidig har kommerciel forståelse.
På dette kursus får du muligheden for, at tilegne dig de fagligt relevante redskaber, der gør, at du kan yde en kompetent og kvalificeret indsats i bestyrelsen og give en konstruktiv sparring til direktionen og den øvrige ledelse.
Kurset er målrettet nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer, som ønsker at udvikle og styrke de kompetencer, der kræves i arbejdet i en bestyrelse.
Kurset strækker sig over to dage, hvor du vil få et grundigt kendskab til bestyrelsens vigtigste arbejdsområder og opgaver, ikke mindst set i lyset af den nye selskabslov. Du får bl.a. øget din indsigt i selskabsret og god selskabsledelse samt udvidet din økonomiske og kommercielle forståelse, så du kan bidrage effektivt til bestyrelsesarbejdet.
Undervisningen veksler mellem teori, praktiske øvelser, spørgsmål og debat. Deltagerne vil blive introduceret til et caseforløb, hvor de gruppevis skal forholde sig til forskellige scenarier og situationer, som man kan komme ud for i bestyrelsesarbejdet.
Niels Walther-Rasmussen er formand for Danske Bestyrelsesadvokater og bestyrelsesmedlem i flere danske selskaber og fonde, herunder danske datterselskaber af udenlandske virksomheder. Han arbejder primært med selskabs- og erhvervsret, herunder bestyrelses- og ledelsesrådgivning og egentligt bestyrelsesarbejde, virksomhedsoverdragelser, bank- og finansieringsret samt børs- og værdipapir handelsret.
John Eli Andersson har solid erhvervserfaring som bestyrelsesmedlem og chef i en lang række virksomheder, herunder Maersk Air og Novo Nordisk. Han har mange års erfaring som underviser og forfatter inden for økonomiområdet og har skrevet flere lærebøger inden for erhvervsøkonomi. John er ekstern lektor på Ingeniørhøjskolen i København og underviser bl.a. på Handelshøjskolen i København og Syddansk Universitetscenter.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på kurset Bestyrelsesarbejde. Har du spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Sune Eghjort Schulze på telefon 33 27 95 25 eller via e-mail ses@confex.dk