Vælg by og dato herunder!

København

Pris:
kr 9.999,-
Sted:
Antal dage:
2
Kontaktperson:

Århus

|

Kurser og konferencer inden for Ledelse og HR:

Lederens psykologiske værktøjer

På kurset ”Lederens psykologiske værktøjer” får du den nyeste viden om brugen af positiv psykologi inden for ledelse og HR. Kurset er baseret på en lang række praktiske ledelsesværktøjer, som vil styrke dit personlige lederskab og hjælpe dig til at skabe effektive, handlekraftige og ikke mindst motiverede medarbejdere.

Lederens psykologiske værktøjer

– positiv psykologi og handlekraftig ledelse

Ønsker du handlekraftige, produktive og motiverede medarbejdere, der skaber langt bedre resultater? Så er den positive psykologi et meget virkningsfuldt ledelsesværktøj. Det er enkle, veldokumenterede redskaber, der giver maksimal effekt for dig, dine medarbejdere og din organisation.

Nyhed! Positiv psykologi skræddersyet som ledelsesværktøj

Der er de seneste ti år blevet forsket meget i positiv psykologi, og hvad det er, der skal til, for at vi som mennesker fungerer optimalt på jobbet. Dette kursus bringer som det første den positive psykologis resultater ind i en arbejdsmæssig kontekst specielt skræddersyet til ledere og HR, der ønsker øget produktivitet og arbejdsglæde.

Veldokumenterede værktøjer, tests og modeller

Kurset "Lederens psykologiske værktøjer" giver dig en grundig indføring i muligheder, teknikker og metoder inden for den positive psykologi som ledelsesværktøj. Du får en lang række helt unikke og konkrete værktøjer, tests og modeller Du får den nyeste viden og en lang række konkrete idéer, anvisninger, trin-for-trin guides, værktøjer og gratis tests. Du går derfor fra kurset og ved, hvordan du konkret kan omsætte indholdet til egen ledelsespraksis i dagligdagen.

Dit udbytte af kurset er bl.a.:

  • Effektive erhvervspsykologiske værktøjer, herunder redskaber til styrkebaseret ledelse
  • Individuel handleplan der sikrer strategisk implementering af dine nye psykologiske værktøjer
  • Øget energi og performance – hos dig selv og dine medarbejdere
  • Nye banebrydende test- og udviklingsværktøjer
  • Viden om hjernens arbejdsmønstre, og hvordan du bringer alle dine kompetencer i spil
  • Kendskab til de 4 psykologiske faktorer, der effektivt skaber fremdrift og succes

Intensivt kursus med to prisbelønnede undervisere

Jette Skeem og Henrik Leslye er prisbelønnede undervisere, og de vil begge være til stede under hele kurset. Du får således optimale betingelser for læring, feedback og sparring.

Undervisningen er lagt an således, at du som deltager i høj grad bliver involveret i øvelser og cases. Der er fokus på, at du får de nye og mest effektive ledelsesværktøjer med hjem ”klar til brug”, lige som relevant teori bliver gennemgået og afprøvet i praksis. Det er et intensivt kursus, der gør en forskel i din og dine medarbejderes hverdag - og det er videnskabeligt bevist!

Indhold – dag 1:

  • Via Strength Testen – lær at anvende styrkebaseret ledelse med succes
  • Psykologiske faktorer, der skaber fremdrift – få indblik i, hvordan du anvender positiv psykologi til at skabe mærkbare resultater
  • Arbejd de med 4 psykologiske faktorer, der alene forklarer 38% af organisationers succes!
  • Få redskaber til at skabe større effektivitet og trivsel - få styr på flowteorien
  • Forskellige persontyper – intelligensernes betydning for persontyper, samarbejde, kommunikation og konflikter

Indhold – dag 2:

  • Skab de bedste forudsætninger for optimalt samarbejde
  • Teamets fælles styrker, samarbejdsaftaler, mødeafholdelse, persontyper, beslutningsprocesser og konfliktløsning
  • Effektiv lederkommunikation: Skab en fælles kommunikativ referenceramme og bliv klar i din kommunikation – hvad kan du gøre?
  • God forandringsledelse – få øget forståelse for menneskers reaktioner ved forandringer
  • Individuel handleplan for udvikling af dit personlige lederskab værktøjer i hverdagen

Individuel handleplan

Kurset afsluttes med udarbejdelse af en plan for strategisk implementering af de psykologiske værktøjer i din hverdag. Samtlige ledere går fra kurset med en individuel handleplan, og du vil her finde fremgangsmåde og værktøjer til at få omsat din nye viden til praksis i din ledelsestilgang.

Målgruppe

Kurset henvender sig til ledere i private og offentlige virksomheder, herunder afdelingsledere, projektledere og teamledere samt andre, der leder medarbejdere eller på anden måde skal tilpasse sin tilgang til forskellige interessenter, fx sælgere. Derudover er værktøjerne særdeles relevante for HR-folk og konsulenter, der arbejder med udvikling af mennesker.

Sidste holds deltagere siger om kurset:

”Vi fik konkrete redskaber og værktøjer, som jeg kan bruge direkte. Der var mange ’aha-oplevelser’, hvor jeg fik svar på, hvorfor personalet reagerer, som de gør. Et levende team af 2 sprudlende og yderst professionelle undervisere, der både har overskud og kompetence til at få os rundt i det kæmpe psykologi-univers af værktøjer, som er lige til at gå til, når man kommer hjem og skal ud ’live’. Virkelig god sondring mellem teori og praksis, hvor undervisningen skifter, og sørger for, at man er med hele vejen. Super…!”
Dennis Karstensen, Produktionschef

”Den moderne ledelsespsykologi, kogt ind til en brugbar værktøjsgryde,i mundrette bidder, krydret med lige dele engagement, humor og omsorg! Vi giver 5 kokkehuer! Det mest værdifulde ved kurset var de helt håndgribelige værktøjer, omsat i små billeder, lige til at huske for de visuelt tænkende.”
Karen Sørensen, Leder

”Kurset var et spændende og inspirerende ’frikvarter’ som giver lyst til at komme hjem og tage fat fra en lidt ny vinkel. Godt at få sparret med den positive psykologis kontekst. Det var nogle dygtige og inspirerende undervisere, og det var enormt dejligt med så lille en gruppe af aktive medkursister.”
Inger Brøndsted, Skoleleder

Lidt om underviserne

Henrik Leslye er partner i SEB Gruppen A/S. Han er cand.psych. og arbejder sammen med førende eksperter i Danmark om at opnå effekten af positiv psykologi i erhvervslivet.

Jette Skeem er selvstændig ledelseskonsulent og forfatter til den meget anmelderroste bog ”Den afgørende faktor”.

Både Henrik og Jette er tidligere kåret som ”Årets underviser” inden for ledelse, HR og kommunikation.

Kontakt Confex

Har du spørgsmål til kurset "Lederens psykologiske værktøjer", er du velkommen til at kontakte projektleder Susanne Geert på telefon 33 27 95 39 eller email sg@confex.dk.

Har du brug for individuel rådgivning...

Individuel rådgivning

omkring lederudvikling og valg af kurser inden for ledelse og HR, er du ligeledes velkommen til at kontakte projektleder Susanne Geert på tlf. 3327 9539 eller email sg@confex.dk

Program og praktisk information:

Registrering og morgenbrød med kaffe/te
08:30
Velkomst ved underviserne - undervisningen begynder
Styrkebaseret ledelse: Kend dig selv og dine medarbejdere - få succes som leder
- Test dig selv - gør det, du er god til, endnu bedre
- Få et konkret medarbejderudviklingsværktøj - instruktion, manual og spørgeguide til Via Strength Testen
- Udøv styrkebaseret ledelse - medarbejdere, der bruger deres styrker, får energi og performer langt bedre end de, der søger at håndtere deres svagheder

Hør om de psykologiske faktorer, der skaber fremdrift
- Få indblik i positiv psykologi, og hvordan du kan bruge det til at skabe mærkbare resultater
- Arbejd med de 4 psykologiske faktorer: Optimisme, håb, selvbevidsthed og evnen til at hive sig op ved hårene - egenskaber der alene kan forklare 38% af organisationers succes
- Lær at bruge anerkendende ledelse med fokus på styrker
- Træn optimisme - det ER tanken, der tæller!

Få redskaber til at skabe større effektivitet og trivsel i afdelingen
- Kend flowteorien - hvordan du som leder kan bringe mere flow ind i det daglige arbejde, for at opnå større effektivitet
- Få viden om stresskilder, advarselstegn, reaktioner på stress, modstandsdygtighed, individuelle ressourcer mv.
- Lær teknikker til at skabe trivsel og robusthed

Lær at bruge alle intelligenser
- Få kendskab til hjernens to systemer - fra modspil til medspil
- Hør om intelligensernes betydning for persontyper, samarbejde, kommunikation og konflikter
- Lær at balancere mellem den faglige viden (IQ), sociale egenskaber (EQ) og handlekraft (SQ)

BEMÆRK: Der er afsat en time til frokost begge dage. Desuden er der 20 minutters pause med forfriskninger formiddage og eftermiddage.
09:00
Afslutning på første kursusdag
16:00
Opsummering fra i går - undervisningen begynder
Skab de bedste forudsætninger for frugtbart samarbejde
- Sådan får du alle medarbejderne med på A-holdet - og undgår samtidig helt et B-hold
- Teamsamarbejde - sådan lykkes det! Fokus på teamets fælles styrker, dets samarbejdsaftaler, mødeafholdelse, persontyper, beslutningsprocesser og konfliktløsning

Effektiv lederkommunikation
- Skab en positiv, fælles kommunikativ referenceramme - også ved brug af de nye sociale netværk
- Klar kommunikation - hvad kan du gøre bedre?

God forandringsledelse - få succes med psykologiske værktøjer
- Få øget forståelse for menneskets reaktioner ved forandringer
- Sæt fokus på meningsfuldhed, udfordringer og positive følelser

Handleplan: Kurset afsluttes med en plan for strategisk implementering af de psykologiske værktøjer i din hverdag. Samtlige ledere går fra kurset med en handleplan.

BEMÆRK: Der er afsat en time til frokost begge dage. Desuden er der 20 minutters pause med forfriskninger formiddage og eftermiddage.
09:00
Kurset slutter - Tak for denne gang og på gensyn
16:00
Design by IXD | Development by Netmaking | Powered by eZ Publish