Vindere 2011
Årets inspirator: Christine Feldthaus
Prisen som ”årets inspirator” går til en kvinde, der hudløst ærligt sætter ord på det, få tør nævne. Med verbale øretæver og smittende humor sender hun glansbilledforestillingen om det perfekte liv til tælling og får os til at revurdere prioriteterne i vores liv. Hendes selvironi er uovertruffen og hendes budskaber særdeles rammende.

Om Christine Feldthaus siger vores deltagere:
"HELT FANTASTISK… min mascara var væk inden for de første 10 minutter. Hun er så befriende bramfri og rammer lige på kornet, når hun lovliggør, at vi ikke er supermennesker altid. Janteloven er forløsende langt væk i hendes indlæg, og så er hun mand for at give os alle et velfortjent los bagi og flytte fokus fra det ydre til det indre."
Læs mere og se aktuelle kurser med Christine Feldthaus her
Årets underviser inden for ledelse, kommunikation og HR: Jette Skeem
Prisen går i år til en underviser, der har et ganske særligt blik for deltagernes ledelsesmæssige udfordringer. Årets underviser gør altid en dyd ud af at udstyre den enkelte med praktiske værktøjer, der gør en positiv forskel – for både medarbejder, leder og organisation.

Om Jette Skeem siger deltagerne:
”Jeg tog mig selv i at sidde med et smil på læben hele præsentationen igennem. Super interessant og brugbar undervisning fra en faglig kompetent underviser med stort professionelt og menneskeligt overskud!”
”En yderst engageret og vidende underviser, der gav os konkrete værktøjer, som er lige til at gå til, når man som leder kommer hjem og skal ud ’live’!”
”Topprofessionel formidler, der har meget på både hjerte og hjerne!”
Læs mere og se aktuelle kurser med Jette Skeem her
Årets underviser inden for personlig udvikling: Chris MacDonald
Prisen går til en person, der i den grad formår at være til stede i sin undervisning. En person, der med en fantastisk blanding af høj faglighed og skarpe iagttagelser kan formidle budskaber, der kan være svære at sluge - på en måde, hvor vi alle kan være med. Og efterlader os sultne efter mere.
Om Chris MacDonald siger vores deltagere:
”Det var en helt unik oplevelse, budskabet blev fremlagt på en yderst spændende og levende måde”
”Man gik derfra med energi og motivation for at ’gøre noget anderledes’”
”Jeg har fået værktøjer til at ændre ting i mit liv og er blevet gjort opmærksom på, hvor meget det man gør egentlig påvirker de mennesker man arbejder sammen med”
Læs mere og se aktuelle kurser med Chris MacDonald her
Årets underviser inden for jura, økonomi og IT: Rune Grøndahl
Prisen går til en person, der er særlig god til at gøre tungt stof lettilgængeligt. Han formidler indholdet på en interessant og levende måde, hvilket kræver sin mand, når emnet er ”regler og lovkrav inden for moms”.

Om årets vinder siger vores deltagere:
”På forhånd var det mere faglig pligt end egentlig interesse, der gjorde, at jeg tilmeldte mig. Men jeg må sige, at Rune formåede at formidle stofområdet på en måde, så det virkelig var spændende og udbytterigt. Hvem havde troet det om moms!”
”Moms er et tørt område og jeg gruede for at sidde en hel dag og høre på dette. Men hold da op, aldrig har jeg været så positiv efter et kursus. Rune forstår virkelig at fastholde mennesker og tegne og fortælle, så alle kan følge med og forstå. På intet tidspunkt begyndte mine tanker at flyve andre steder hen. Forstår godt, at han blev årets underviser.”
Læs mere og se aktuelle kurser med Rune Grøndahl her
Årets Confex-pris 2011: Henrik Thiesen
Afdelingslæge Henrik Thiesen arbejder i Socialforvaltningens opsøgende sundhedstjeneste. Han er lige blevet valgt til at indtræde i Rådet for Socialt Udsatte, som en anerkendelse af det arbejde han utrættelig lægger i at hæve sundhedstilstanden for landets allermest udsatte. Henrik tildeles årets Confex pris for sin utrættelige indsats for:
- Mennesker med dobbeltdiagnoser
- Mennesker der er hjemløse og ikke fungerer i vores almindelige system
- Mennesker med både psykiske lidelser og misbrug
Henrik har inspireret og informeret vores deltagere på konferencen ”Dobbeltdiagnose – fokus på psykiske lidelser og misbrug” og givet deltagerne troen på at det hjælpe der hvor det er allermest vanskeligt, gør en forskel.
