Relevante artikler
Regnskab
Når tørre tal bliver til spændende læsning
Bogholdere har broget baggrund
På dette kursus for bogholdere og regnskabsmedarbejdere bliver du opdateret på en række af de områder, som du er ansvarlig for og skal holde dig ajour med.
På dette skræddersyede to-dages-kursus sætter vi fokus på netop de arbejdsopgaver og udfordringer, du sidder med til daglig som bogholder. Du får den nødvendige faglige opdatering inden for de vigtigste områder af dit job.
Du får blandt andet styrket din viden inden for moms og afgifter, personalegoder og indberetningsregler, regnskabsafslutning og rapportering. Samtidig sætter kurset fokus på din rolle som sparringspartner, og på hvordan du kan få mere gennemslagskraft i organisationen.
Kurset stiller også skarpt på, hvordan du som bogholder kan udvikle dig personligt ved at ændre din rolle i organisationen og styrke din gennemslagskraft over for dine kolleger og din chef.
Som bogholder og regnskabsmedarbejder er din arbejdsdag fyldt med udfordrende opgaver. Du skal konstant holde dig opdateret på regler og love og sørge for, at din virksomhed lever op til kravene fra SKAT og andre offentlige myndigheder. Samtidig skal du overholde månedlige tidsfrister og være klar til at levere tal og data, som ledelsen har brug for.
I løbet af de to kursusdage får du som bogholder:
Få styr på de skattepligtige og skattefrie personalegoder
Som bogholder og regnskabsmedarbejder er du med til at foretage afregninger og indberetninger til SKAT. Det er derfor vigtigt, at du er opdateret på de sidste nye bestemmelser og lovkrav på området.
Effektivisér din arbejdsdag – få mere ud af Excel
For mange bogholdere og regnskabsmedarbejdere er Excel et vigtigt arbejdsredskab. Selvom du føler dig hjemme i programmet, findes der med garanti en del funktioner, du ikke kender – og som kan spare dig en masse tid og besvær. Underviseren vil på pædagogisk vis forære dig en stribe gavnlige metoder til at effektivisere din brug af Excel, som du kan bruge så snart du kommer hjem.
Effektiv ledelsesrapportering – sådan skaber du et præcist og relevant øjebliksbillede
Mange bogholdere og regnskabsmedarbejdere skal periodevis formidle tal og resultater til deres chef eller ledelsen. Disse data bliver brugt som grundlag for virksomhedens forretningsmæssige beslutninger. Af den grund er det vigtigt, at du ved, hvad ledelsen fokuserer på, og kan skabe enkle og vedkommende ledelsesrapporter, der er ”to-the-point”.
Fremtidens økonomifunktion – nye krav, nye muligheder
Økonomiafdelingen bliver i stigende grad et serviceorgan, og som bogholder og regnskabsmedarbejder er det ikke længere nok at levere de rigtige tal til tiden. Du skal også være serviceminded, kunne gennemskue centrale nøgletal og være på forkant med udviklingen. Få indblik i, hvor din jobfunktion er på vej hen, og hvordan du kan påvirke opgaver og rollefordeling til gavn for alle i virksomheden – inklusiv dig selv.
Brush-up og sidste nyt på moms- og afgiftsområdet
Moms er et område, hvor der ofte sker ændringer. Er du bekendt med den seneste lovgivning, så din virksomhed ikke kommer i klemme? Får I fradrag for alt det, som I har krav på? Ved at få styr på de sidste nye regler og undtagelser kan du spare dig selv tid og bekymringer og virksomheden penge.
Årsafslutning i bogholderiet – gør det nemmere med god forberedelse
De månedlige afstemninger af konti udgør et godt udgangspunkt for opsummeringen sidst på året, men nogle poster kan først opgøres ved årets afslutning, fx hensættelser og tilgodehavender. Få input til gode bogføringsrutiner og effektive arbejdsmetoder, så du bedre kan forberede og overskue årets opgørelser. På den måde bliver du mere effektiv i din tidsplanlægning og klargøring af regnskabsafslutningen.
Styrk din gennemslagskraft som bogholder gennem bedre kommunikation
Oplever du ind i mellem, at det kniber med forståelsen fra andre dele af organisationen? Savner du medinddragelse, og ønsker du større respekt omkring din arbejdsfunktion?
En af måderne at øge sin gennemslagskraft på er at forbedre måden at kommunikere på. Hvad er budskabet? Hvordan tænker modtagerne? Er der nogen typiske måder at fejlkommunikere på, hvis man arbejder med økonomi? Forbedret kommunikation skaber bedre dialog og medspil og sparer derfor både dig og dine kolleger tid og besvær.
På kurset hører du inspirerende indlæg og får den nyeste viden om aktuelle emner. Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål til underviserne.
Til at føre dig gennem de to dages spændende emner, har vi udvalgt en række af vores bedste undervisere. De er eksperter på hvert deres felt, og kender til de krav og rutiner, dit job indeholder. Samtidig er flere af dem enten kåret eller nomineret som ’Årets Underviser’ hos Confex og er derfor dygtige formidlere af deres fagstof.
Vores kursus henvender sig til bogholdere, regnskabsmedarbejdere, regnskabsassistenter, økonomimedarbejdere, økonomiassistenter, økonomiansvarlige, regnskabsansvarlige, accountants, administrationsmedarbejdere og andre som er ansvarlige for, eller bidrager til virksomhedens bogholderi og regnskaber.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på kurset i 'Faglig og personlig udvikling for bogholdere og regnskabsmedarbejdere'. Har du spørgsmål eller kommentarer til kurset, er du meget velkommen til at kontakte projektleder Sune Eghjort Schulze på telefon 33 27 95 25 eller via e-mail ses@confex.dk
Centralt beliggende i midten af Lyngby. Scandic Eremitage kan tilbyde 15 topmoderne mødelokaler i forskellige størrelser. Alle komfortabelt indrettet med dagslys. Hotellet har betalingsparkering i parkeringskælderen under Lyngby Storcenter. Ca. 5 minutters gang til de lokale tog- og busstationer.
Ernst Lohse er én af Danmarks dygtigste undervisere med mere end 20 års undervisningserfaring. Ernst griber undervisningen an på en pædagogisk måde og har altid blik for, hvilk...
Læs mere om Ernst Lohse
John Eli Andersson har mange års erfaring som underviser og forfatter inden for økonomiområdet. John er ekstern lektor på Ingeniørhøjskolen i København og underviser bl.a. på Ha...
Læs mere om John Eli Andersson
Partner, PS4 A/S–House of Leadership
Karin er uddannet inden for ledelse, kommunikation og psykologi og har over 25 års erfaring med udvikling af mennesker og organisationer. Hun har en baggrund som blandt andet in...
Læs mere om Karin JessenManager
Rune Grøndahl er Manager hos Ernst & Young. Rune har tidligere været ansat ved SKAT og har bred ekspertise inden for moms og afgifter med særlig fokus på blandt andre den fi...
Læs mere om Rune Grøndahl